Forslag til lov om ændring af lov om betalinger. (Midlertidig lempelse af kontantreglen).
Lovforslaget har til formål at gøre det midlertidigt frivilligt for betalingsmodtagere at modtage 1.000-kronesedler som betaling, hvis kontantbetalingen overstiger købesummen med mere end 500 kr. Formålet er at imødekomme de problemer, som hyppige betalinger med 1.000-kronesedler kan give detailhandlen, i anledning af at 1.000-kronesedlen er blevet indkaldt. Lovforslaget muliggør fortsat køb af varer med 1.000-kronesedler. Men betalingsmodtageren vil kunne afvise betaling fra kunder, der ønsker at benytte en 1.000-kroneseddel til mindre køb op til 500 kr., der reelt kan have karakter af en veksling af sedler. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Partiernes stemmer
For (6)
Socialistisk Folkeparti
Socialdemokratiet
Venstre, Danmarks Liberale Parti
Enhedslisten
Radikale Venstre
Moderaterne
Imod (5)
Dansk Folkeparti
Det Konservative Folkeparti
Liberal Alliance
Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech
Nye Borgerlige
Undlod (7)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
Alternativet
Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt
Javnaðarflokkurin
Inuit Ataqatigiit
Siumut
Sambandsflokkurin