2024-06-04 #9828

Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og udlændingeloven. (Anbefalinger fra taskforce om udenlandsk arbejdskraft og ændring af gebyrer for autorisation af sundhedspersoner).

Med lovforslaget implementeres initiativer fra politisk aftale indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 24. januar 2024 om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande. Forslaget indebærer - at særligt efterspurgte sundhedspersoner fra tredjelande kan påbegynde evalueringsansættelse umiddelbart efter godkendt uddannelsesvurdering og sideløbende opfylde de øvrige betingelser, - at særligt efterspurgte sundhedspersoner, som har konkret tilbud om evalueringsansættelse forud for indrejse, kan få opholdstilladelse med henblik på dansk autorisation, - at både ansøgers grunduddannelse og eventuel videreuddannelse indgår i uddannelsesvurderingen, og at ansøger kan kompensere for manglende praktiktimer i sin uddannelse, - en omlægning af autorisationsgebyr fra et meddelelses- til et ansøgningsgebyr, - en udvidelse af positivlisten for faglærte med social- og sundhedshjælper og - en kvote på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser til udenlandske social-og sundhedshjælpere. Endvidere indebærer forslaget en række ændringer af udlændingelovgivningen, herunder - at udenlandske sundhedspersoner på autorisationsophold bliver fritaget fra krav om arbejdstilladelse, - at visse ansøgere om autorisation som læge eller tandlæge kan søge om forlængelse af opholdstilladelsen, hvis vedkommende har indgået konkret aftale om eller er påbegyndt evalueringsansættelse. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Partiernes stemmer

For (9)

Socialistisk Folkeparti Venstre, Danmarks Liberale Parti Dansk Folkeparti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Radikale Venstre Liberal Alliance Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Moderaterne

Undlod (9)

Enhedslisten Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Nye Borgerlige Alternativet Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Javnaðarflokkurin Inuit Ataqatigiit Siumut Sambandsflokkurin