2024-05-21 #9668

Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. (Indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrværkeri, ændring af sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område og ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed m.v.).

Lovforslaget har bl.a. til formål at indskrænke den periode, hvor fyrværkeri må anvendes, til den 31. december og 1. januar. Produktloven foreslås justeret, så forbrugere i Danmark trygt og sikkert kan købe og anvende produkter. Erhvervsdrivende, der ikke overholder reglerne, sanktioneres. De erhvervsdrivende, der overholder reglerne og bidrager til produktsikkerheden, skal i højere grad imødekommes. I elsikkerhedsloven lægges der bl.a. op til at omdanne Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, så det på en mere smidig måde kan yde rådgivning og faglig sparring om specifikke emner og konkrete sikkerhedstekniske spørgsmål. Endelig foreslås mindre ændringer af tilgængelighedsloven for at sikre, at den danske implementering af tilgængelighedsdirektivet er korrekt.

Partiernes stemmer

For (7)

Socialistisk Folkeparti Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti Moderaterne Alternativet

Imod (2)

Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Liberal Alliance

Undlod (9)

Dansk Folkeparti Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Enhedslisten Nye Borgerlige Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Javnaðarflokkurin Inuit Ataqatigiit Siumut Sambandsflokkurin