2023-12-19 #9543

Forslag til folketingsbeslutning om et stop for techindustriens kommercielle udnyttelse af danske børn og unge (borgerforslag).

Folketingsbeslutningen er en genfremsættelse af B 120, som blev fremsat på baggrund af borgerforslaget »Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!«. Borgerforslaget opnåede den nødvendige støttetilkendegivelse fra borgerne til at kunne blive fremsat i Folketinget i maj 2023. Borgerforslaget havde til formål at beskytte børn og unges privatliv og trivsel mod techfirmaernes kommercielle udnyttelse ved hjælp af algoritmer, digital manipulation, dataindsamling og adfærdsdesign. Borgerforslaget opregnede en række forskellige initiativer, som kunne øge beskyttelsen af børn, og opfordrer til at søge inspiration fra andre lande, der har erfaringer med konkret lovgivning. Der er i udvalgsbehandlingen fremsat ændringsforslag, der pålægger regeringen at følge op på et af borgerforslagets initiativer ved at begrænse indhentning af data fra børn ved at hæve aldersgrænsen fra 13 til 15 år for samtykke til behandling af personoplysninger. Det oprindelige borgerforslag blev fremsat som B 120 i folketingssamlingen 2022-23, 2. samling. Førstebehandlingen af beslutningsforslaget findes her. Forslaget blev ved genfremsættelse henvist direkte til udvalget med henblik på fortsat udvalgsbehandling og eventuel afgivelse af betænkning eller beretning over forslaget.

Partiernes stemmer

For (9)

Socialistisk Folkeparti Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Dansk Folkeparti Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Enhedslisten Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti Moderaterne

Imod (1)

Liberal Alliance

Undlod (8)

Nye Borgerlige Alternativet Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Javnaðarflokkurin Inuit Ataqatigiit Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Siumut Sambandsflokkurin