2023-11-28 #9380

Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte. (Ændringer i mediestøtten, støtte til ugeaviser og støtte til publicistiske magasiner).

Med lovforslaget tilpasses mediestøtten til nyhedsmedier, ligesom der omfordeles redaktionel produktionsstøtte fra landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale nyhedsmedier og sker en reduktion af supplementsordningen. Det foreslås endvidere at etablere en ny pulje til ugeaviser og en ny pulje til magasiner med publicistisk indhold og at tilpasse mediestøtten til medieudviklingen gennem en justering af den redaktionelle produktionsstøtte og modernisering af innovationspuljen, så støttekriterierne gøres mere platforms- og teknologineutrale. En ændring af mediestøtteloven skal godkendes af Europa-Kommissionen, hvorfor lovforslaget først kan træde i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslaget, og at de enkelte bestemmelser kan sættes i kraft etapevis. Lovforslaget implementerer dele af »Medieaftale 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold« af 14. juni 2023 indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Partiernes stemmer

For (8)

Socialistisk Folkeparti Venstre, Danmarks Liberale Parti Dansk Folkeparti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Radikale Venstre Enhedslisten Moderaterne

Imod (3)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Liberal Alliance Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech

Undlod (7)

Nye Borgerlige Alternativet Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Javnaðarflokkurin Inuit Ataqatigiit Siumut Sambandsflokkurin