2023-06-02 #9333

Forslag til folketingsbeslutning om varig bevilling til Klimarådets understøttelse af klimaloven.

Beslutningsforslaget skal sikre en varig bevilling svarende til 25,1 mio. kr. til Klimarådets understøttelse af klimaloven, som minimum indtil Danmark er klimaneutralt. Klimrådet varetager i henhold til klimaloven en række opgaver, herunder årlige anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministeren om klimaindsatsen og kommentering af det årlige klimaprogram og den årlige klimastatus og -fremskrivning. Klimarådets forhøjede 4-årige bevilling udløber i 2024. Forslaget vil sikre, at Klimarådet har en varig højere bevilling på 25,1 mio. kr., så længe Klimarådet skal opfylde den rolle, der er beskrevet i klimaloven. Forslaget vil ikke forhindre, at der tilføres yderligere midler til Klimarådet. Det foreslås, at bevillingen f.eks. finansieres via den grønne fond. Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 3 fra folketingsåret 2022-23, 1. samling.

Partiernes stemmer

For (6)

Socialistisk Folkeparti Enhedslisten Liberal Alliance Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti Alternativet

Imod (4)

Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Dansk Folkeparti Moderaterne

Undlod (8)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Nye Borgerlige Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Javnaðarflokkurin Inuit Ataqatigiit Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Siumut Sambandsflokkurin