2023-06-02 #9302

Forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse m.v.).

Forslaget skal bl.a. skærpe formålet med ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU), så det bliver tydeligere rettet mod at give unge med forudsætninger for det de bedste muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse. Herudover indebærer forslaget bl.a. også, at de unge som udgangspunkt skal have mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder, og at de unge skal kunne fremsætte et alternativt tilbud til kommunalbestyrelsens tilbud om uddannelsessted. Lovforslaget er en udmøntning af aftale af den 21. maj 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU). Lovforslaget træder i kraft den 1. august 2023.

Partiernes stemmer

For (10)

Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Socialistisk Folkeparti Dansk Folkeparti Enhedslisten Liberal Alliance Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti Moderaterne Alternativet

Undlod (8)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Nye Borgerlige Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Javnaðarflokkurin Inuit Ataqatigiit Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Siumut Sambandsflokkurin