2023-06-01 #9276

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger. (Tilskud til midlertidig huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger).

Lovforslaget udmønter en del af aftalen om inflationshjælp, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 10. februar 2023. Det foreslås at prioritere 350 mio. kr. i 2023 fra Landsbyggefonden til ekstraordinære huslejenedsættelser i almene boligafdelinger med akutte problemer, som har et særligt behov for supplerende, midlertidig huslejehjælp. Det foreslås samtidig, at almenlejelovens regler om huslejefastsættelse ændres, så udlejer umiddelbart efter at have modtaget tilsagn om tilskud får mulighed for og pligt til at nedsætte huslejen tilsvarende for lejerne i den afdeling, som tilskuddet vedrører, så snart tilskuddet modtages. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Partiernes stemmer

For (10)

Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet Dansk Folkeparti Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Liberal Alliance Radikale Venstre Moderaterne Sambandsflokkurin Alternativet

Imod (2)

Det Konservative Folkeparti Enhedslisten

Undlod (6)

Nye Borgerlige Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Javnaðarflokkurin Inuit Ataqatigiit Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Siumut