Forslag til lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet. (Justering af skriftlighedskrav og mulighed for forsøg med selvvisitation til tilbud, der træder i stedet for madservice).
Forslaget giver yderligere frihedsgrader til de tre kommuner, der ifølge velfærdsaftaleloven er velfærdskommuner på ældreområdet. Forslaget giver hjemmel til, at Langeland Kommune, Middelfart Kommune og Viborg Kommune ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen ikke længere vil være forpligtede til at sende en skriftlig oplysning til borgerne. Forslaget giver desuden de tre kommuner hjemmel til at give borgere mulighed for selv at tilmelde sig et tilbud, der træder i stedet for madservice. Kommunalbestyrelsen skal dog fortsat træffe afgørelse, når en borger ikke kan forventes selv at kunne tilmelde sig et tilbud eller ikke ønsker at benytte et sådant tilbud. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Partiernes stemmer
For (10)
Venstre, Danmarks Liberale Parti
Socialistisk Folkeparti
Socialdemokratiet
Dansk Folkeparti
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
Enhedslisten
Liberal Alliance
Radikale Venstre
Moderaterne
Sambandsflokkurin
Undlod (8)
Det Konservative Folkeparti
Nye Borgerlige
Alternativet
Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt
Javnaðarflokkurin
Inuit Ataqatigiit
Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech
Siumut