2023-06-01 #9259

Forslag til lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed).

Lovforslaget viderefører overordnet gældende regulering af forsikringsvirksomhed fra lov om finansiel virksomhed i en ny lov. Formålet med lovforslaget er at få et regelsæt, der giver forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser m.v. bedre overblik over den regulering, der gør sig gældende på området. Lovforslagets videreførelse af allerede gældende regler sikrer, at det høje niveau af beskyttelse af forsikringstagere og de sikrede, som de gældende regler har til formål at understøtte, er intakt. Lovforslaget fremsættes på baggrund af en anbefaling fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering fra 2018. Arbejdsgruppen anbefalede, at lov om finansiel virksomhed blev opdelt i nye målrettede sektorlove, bl.a. fordi reguleringen af den finansielle sektor i stigende grad er præget af EU-regulering, der er omfattende og kompleks. Lovforslaget imødekommer derfor et behov for at give forsikringstagerne og virksomheder en lovgivning, som er målrettet, relevant og overskuelig. Derudover lettes nogle byrder for virksomhederne gennem fjernelse af nogle nationale regler og overimplementering. Dette lovforslag er det andet forslag til en ny hovedlov, der følger af anbefalingen fra arbejdsgruppen.

Partiernes stemmer

For (12)

Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Socialistisk Folkeparti Dansk Folkeparti Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Enhedslisten Det Konservative Folkeparti Liberal Alliance Radikale Venstre Moderaterne Sambandsflokkurin Alternativet

Undlod (6)

Nye Borgerlige Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Javnaðarflokkurin Inuit Ataqatigiit Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Siumut