2023-05-23 #9170

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet produceret på udbudte havvindmølleparker og implementering af dele af VE II-direktivet).

Forslaget har dels til formål at understøtte en hurtigere implementering og afklaring af rammerne for nye udbud af havvindmølleparker, dels at muliggøre gennemførelsen af dele af EU’s direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (VE II-direktivet) af 11. december 2018. Forslaget indebærer for det første, at der gives hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udbetale støtte og opkræve betaling for elektricitet produceret på fremtidige udbudte havvindmølleparker. Desuden kan der fastsættes betingelser og nærmere vilkår i forbindelse med de konkrete udbudsmaterialer. For det andet indebærer forslaget, at flere artikler vedrørende begrebsdefinitioner og støtteordninger i VE II-direktivet implementeres i dansk ret, f.eks. en forpligtelse for klima-, energi og forsyningsministeren til årligt at offentliggøre en langsigtet plan med forventede støttetildeling. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023 med undtagelse af enkelte elementer, som implementerer dele af VE II-direktivet, og som foreslås at træde i kraft den 1. juni 2023.

Partiernes stemmer

For (10)

Socialistisk Folkeparti Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Dansk Folkeparti Det Konservative Folkeparti Liberal Alliance Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Alternativet Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Moderaterne

Undlod (8)

Radikale Venstre Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Enhedslisten Nye Borgerlige Javnaðarflokkurin Inuit Ataqatigiit Siumut Sambandsflokkurin