Forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere.
Lovforslaget udmønter dele af »Aftale om inflationshjælp«, der blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige den 10. februar 2023. Med lovforslaget gives der en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck og et engangsbeløb til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere på SU. Derudover ophæver lovforslaget lov om den sociale pensionsfond, da fonden er tom for midler og som følge heraf ophæves ved lov. Det foreslås, at loven træder i kraft den 3. maj 2023.
Partiernes stemmer
For (9)
Socialistisk Folkeparti
Venstre, Danmarks Liberale Parti
Socialdemokratiet
Dansk Folkeparti
Radikale Venstre
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech
Alternativet
Moderaterne
Imod (2)
Det Konservative Folkeparti
Liberal Alliance
Undlod (7)
Enhedslisten
Nye Borgerlige
Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt
Javnaðarflokkurin
Inuit Ataqatigiit
Siumut
Sambandsflokkurin