2022-12-22 #9012

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion. (Udmøntning af CCUS-puljer og mulighed for kommuners påtagelse af økonomiske forpligtelser).

Med forslaget muliggøres, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud af støtte til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO2 til brug for udmøntning af CCUS-puljen (Carbon, Capture, Utilisation and Storage). Desuden indebærer lovforslaget, at kommunalt ejede el- og varmeforsyningsvirksomheder, herunder affaldsforbrændings- og biomasseanlæg, kan deltage i de forslåede udbud. Det vil være kommunerne, herunder den kommunalt ejede virksomhed, der får mulighed for at hæfte økonomisk for hele værdikæden, da det er en forudsætning for at kunne indgå en kontrakt med staten om tildeling af støtte fra CCUS-puljen. Det er kommunalbestyrelsen, som på et møde skal træffe beslutningen om at forpligte sig økonomisk i forbindelse med en kommunalt ejet virksomheds kontraktindgåelse med staten. Lovforslaget gennemfører dele af »Klimaaftale for energi og industri mv.« af 22. juni 2020, dele af »En køreplan for lagring af CO2 – Første del af en samlet CCS-strategi« af 30. juni 2021, dele af »En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 – Anden del af en samlet CCS-strategi« af 14. december 2021 og dele af »Rammevilkår for CO2-lagring i Danmark – Opfølgning på Danmarks CCS-strategi« af 21. juni 2022. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Partiernes stemmer

For (11)

Socialdemokratiet Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialistisk Folkeparti Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Enhedslisten Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Liberal Alliance Alternativet Moderaterne

Undlod (7)

Radikale Venstre Nye Borgerlige Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Javnaðarflokkurin Inuit Ataqatigiit Siumut Sambandsflokkurin