2025-12-18 #10509

Forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. (Fremtidens S-bane, støj fra jernbaneaktiviteter, ekspropriation m.v.).

Formålet med lovforslaget er at skabe det lovmæssige grundlag for projektet Fremtidens S-bane med fuldautomatiseret drift samt at modernisere og forenkle reglerne på jernbaneområdet. Forslaget lægger op til, at DSB overtager ansvaret som infrastrukturforvalter for S-banen, mens Banedanmark fortsat skal kunne udføre tekniske opgaver efter særlig certificering fra Trafikstyrelsen. Lovforslaget lægger desuden op til, at det skal være muligt at undtage lokale og regionale jernbanestrækninger, herunder privatbaner, fra EU-regulering i højere grad end hidtil. Samtidig foreslås særskilte støjregler, der tillader visse fravigelser fra miljøbeskyttelseslovens grænser for at muliggøre nødvendig fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen. Endelig foreslås det at indsætte en bestemmelse i lov om DSB, som bemyndiger DSB til at erhverve arealer og ejendomme til anlæg, drift og vedligeholdelse af S-banens infrastruktur. Samtidig konsekvensrettes lov om DSB i henhold til ovenstående formål. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.

Partiernes stemmer

For (11)

Det Konservative Folkeparti Venstre, Danmarks Liberale Parti Liberal Alliance Moderaterne Dansk Folkeparti Nye Borgerlige Radikale Venstre Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Socialdemokratiet Socialistisk Folkeparti Enhedslisten

Undlod (7)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Alternativet Javnaðarflokkurin Sambandsflokkurin Siumut Inuit Ataqatigiit