2025-12-04 #10395

Forslag til lov om ændring af lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love. (Ophævelse af national prospektgrænse, delvis ophævelse af forbud mod aktieklasser i finansielle virksomheder, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber, ændring af offentliggørelseskrav ved optagelse til handel på en multilateral handelsfacilitet, styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed m.v.).

Lovforslaget har til formål at modernisere og sikre korrekt gennemførsel af en række EU-reguleringer for bl.a. kapitalmarkeder og finansielle virksomheder i Danmark. Med lovforslaget foreslås det bl.a.: – at den nuværende danske prospektsgrænse for værdipapirudbud på 8 mio. euro ophæves, så Danmark følger den nye harmoniserede grænse i EU på 12 mio. euro. – at give pengeinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, realkreditinstitutter, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsselskaber mulighed for at udstede aktier med forskellige stemmeklasser, med henblik på at virksomhedens aktier kan handles på en multilateral handelsfacilitet (MHF), og at ophæve forbuddet mod stemmeklasser for fondsmælgerselskaber helt. – at offentliggørelseskrav ved optagelse til handel på multilaterale handelsfaciliteter (MHF) justeres med henblik på at øge finansieringsmuligheder for selskaber og gøre notering på multilaterale handelsfaciliteter mere attraktive. – at indføre tiltag, som skal sikre, at Finanstilsynet kan agere mere uafhængigt og effektivt i sin tilsynsrolle, herunder at Finanstilsynets direktionsmedlemmer med tilsynsansvar maksimalt kan besidde stillingen i 14 år og indførelse af karensperiode efter endt ansættelse for Finanstilsynets ansatte, der er involveret i tilsyn eller beslutningstagning om kreditinstitutter.

Partiernes stemmer

For (8)

Det Konservative Folkeparti Venstre, Danmarks Liberale Parti Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Liberal Alliance Moderaterne Radikale Venstre Socialdemokratiet Socialistisk Folkeparti

Imod (1)

Enhedslisten

Undlod (9)

Dansk Folkeparti Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Nye Borgerlige Alternativet Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Javnaðarflokkurin Sambandsflokkurin Siumut Inuit Ataqatigiit