2025-06-11 #10339

Forslag til lov om ændring af lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) og forskellige andre love. (Ny regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form, praksisplaner, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i flere love som følge af sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v.).

Forslaget udgør en del af implementeringen af »Aftale om sundhedsreform 2024« mellem regeringen (S, V og M), DD, SF, KF og RV af 15. november 2024. Formålet med forslaget er at fremme en enklere, mere gennemsigtig og mere lokalt forankret styring af sundhedsvæsenet. Med forslaget etableres en ny regional forvaltningsmodel. Der etableres i hver region sundhedsråd, der inden for geografisk afgrænsede områder skal varetage den umiddelbare forvaltning af sundheds-, social- og specialundervisningsområdet. Sundhedsrådene udgøres af medlemmer af regionsrådet og medlemmer af kommunalbestyrelsen i de kommuner, der hører under sundhedsrådet. En række eksisterende samarbejdsfora nedlægges, herunder kontaktudvalg, sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg, og sundhedsaftalerne og praksisplanerne i deres nuværende form ophæves. Regionsrådene skal i tilknytning til hvert sundhedsråd nedsætte patient- og pårørendeudvalg. Den kommunale medfinansiering og nærhedsfinansieringen ophæves, og der indføres en overgangsordning, som økonomisk håndterer de byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne. Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2025. Forslaget skal ses i sammenlægning med L 213 om overgangsloven.

Partiernes stemmer

For (8)

Det Konservative Folkeparti Venstre, Danmarks Liberale Parti Moderaterne Dansk Folkeparti Radikale Venstre Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Socialdemokratiet Socialistisk Folkeparti

Imod (2)

Liberal Alliance Enhedslisten

Undlod (7)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Alternativet Javnaðarflokkurin Sambandsflokkurin Siumut Inuit Ataqatigiit