2025-05-22 #10258

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse m.v.).

Lovforslaget indebærer, at folkepensionsalderen fastsættes til 70 år for alle, der er født efter den 31. december 1970. Det vil sige for alle personer, der fylder 69 år i 2040 eller senere. Regulering af folkepensionsalderen som følge af udviklingen i levetiden er en del af aftalen om en velfærdsreform fra 2006. Lovforslaget indeholder også en ændring af arbejdsskadesikringsloven, der medfører, at erstatningsperioden for ulykker, der er sket før 2004, og erhvervssygdomme, der blev anmeldt før 2005, bliver forlænget svarende til forhøjelsen af pensionsalderen. Det foreslås, at næste lovforslag om regulering af folkepensionsalderen skal fremsættes i 2030.

Partiernes stemmer

For (7)

Det Konservative Folkeparti Venstre, Danmarks Liberale Parti Liberal Alliance Moderaterne Radikale Venstre Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Socialdemokratiet

Imod (3)

Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Socialistisk Folkeparti Enhedslisten

Undlod (8)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Dansk Folkeparti Nye Borgerlige Alternativet Javnaðarflokkurin Sambandsflokkurin Siumut Inuit Ataqatigiit