Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Revision af forsøgsordninger for selvkørende motorkøretøjer og selvkørende enheder og obligatorisk digital selvbetjening ved indberetning af sikkerhedsrådgivere).
Lovforslaget reviderer forsøgsordningen med selvkørende motorkøretøjer og selvkørende enheder på baggrund af evalueringer udarbejdet af Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet. Med forslaget bliver ansøgningsprocessen mere enkel og smidig, så der fremover ikke skal udstedes særlige bekendtgørelser for hvert enkelt forsøg. Forsøgene skal fremover heller ikke længere forelægges Transportudvalget. Derudover bliver det muligt med forsøgsordningen at køre med selvkørende enheder på steder med almindelig færdsel. Forslaget fjerner de nuværende begrænsninger i vægt og dimensioner for selvkørende enheder, og kommunerne får mulighed for at udpege områder som testzoner. Loven trådte i kraft den 1. juli 2025.
Partiernes stemmer
For (12)
Det Konservative Folkeparti
Venstre, Danmarks Liberale Parti
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg
Liberal Alliance
Moderaterne
Dansk Folkeparti
Nye Borgerlige
Radikale Venstre
Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech
Socialdemokratiet
Socialistisk Folkeparti
Enhedslisten
Undlod (6)
Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt
Alternativet
Javnaðarflokkurin
Sambandsflokkurin
Siumut
Inuit Ataqatigiit