2025-04-24 #10181

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Ændring af ugegrænsen for den fri abort).

Lovforslaget er en udmøntning af "Politisk aftale om at styrke retten til den fri abort" indgået den 3. maj 2024 af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Lovforslaget har til formål at sikre, at grænsen for den fri abort er tidssvarende og i overensstemmelse med samfundsudviklingen. Med lovforslaget vil der i højere grad blive taget højde for den gravide kvindes selvbestemmelse på et sundhedsfagligt oplyst grundlag. Lovforslaget ændrer grænsen for den fri abort fra inden udgangen af 12. til 18. graviditetsuge. Lovforslaget vil medføre, at man som gravid kvinde ikke vil skulle søge om tilladelse til at få foretaget en abort inden udgangen af 18. graviditetsuge. Lovforslaget moderniserer betingelserne for senabort. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 127 om abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige og lovforslag nr. L 128 om oprettelse af et nyt abortnævn.

Partiernes stemmer

For (4)

Venstre, Danmarks Liberale Parti Radikale Venstre Socialdemokratiet Socialistisk Folkeparti

Imod (3)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Liberal Alliance Dansk Folkeparti

Undlod (11)

Det Konservative Folkeparti Moderaterne Nye Borgerlige Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Alternativet Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Javnaðarflokkurin Sambandsflokkurin Siumut Inuit Ataqatigiit Enhedslisten