2025-04-24 #10175

Forslag til lov om ændring af barnets lov. (Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager).

Lovforslaget har til formål at styrke retssikkerheden i sager med grønlandske familier i Danmark. Lovforslaget skal således bidrage til at sikre, at der i oplysningsgrundlaget i igangværende anbringelser og i sager, hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, er taget hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til grønlandsk sprog og kultur. Med lovforslaget oprettes en særlig enhed med ekspertise i grønlandske forhold under den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen. Lovforslaget forpligter kommunerne til at anvende enheden i sager, hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung i en familie, hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland. Den særlige enhed i VISO vil desuden få til opgave at gennemgå igangværende anbringelser i sådanne grønlandske familier, hvor der er eller må antages at have været anvendt standardiserede psykologiske test, som ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur. Enheden skal i disse sager udarbejde en sammenfattende vurdering til kommunen til brug for kommunens eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om sagen skal genoptages.

Partiernes stemmer

For (10)

Det Konservative Folkeparti Venstre, Danmarks Liberale Parti Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Liberal Alliance Moderaterne Radikale Venstre Socialdemokratiet Siumut Socialistisk Folkeparti Inuit Ataqatigiit

Undlod (8)

Dansk Folkeparti Nye Borgerlige Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Alternativet Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Javnaðarflokkurin Sambandsflokkurin Enhedslisten