2025-04-08 #10169

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v. og til forordning om markedsovervågning og produktoverensstemmelse m.v. (ecodesignproduktloven).

Lovforslaget har til formål at fastsætte supplerende regler til ecodesignforordningen i dansk lovgivning. Ecodesignforordningen erstatter og viderefører principperne i ecodesigndirektivet med et væsentlig udvidet anvendelsesområde, som omfatter næsten alle fysiske produkter bortset fra produktkategorier som foder, fødevarer og lægemidler. Ecodesignforordningen har karakter af en rammelovgivning, og de specifikke krav vil , med få undtagelser, følge af de efterfølgende forordninger, som vedtages af Europa-Kommissionen. Med lovforslaget indføres kontrol- og håndhævelsesbestemmelser til krav, der vil følge af ecodesignforordningens forpligtelser, herunder erhvervsrettet regulering om bl.a. ecodesignkrav for bæredygtige produkter m.v.

Partiernes stemmer

For (7)

Det Konservative Folkeparti Venstre, Danmarks Liberale Parti Liberal Alliance Moderaterne Radikale Venstre Socialdemokratiet Socialistisk Folkeparti

Imod (1)

Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt

Undlod (10)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Dansk Folkeparti Nye Borgerlige Alternativet Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Javnaðarflokkurin Sambandsflokkurin Siumut Inuit Ataqatigiit Enhedslisten