2025-02-20 #10128

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom som følge af opgavebortfald på By-, Land- og Kirkeministeriets område).

Lovforslaget har til formål at fremme muligheden for at sikre bedre ressourceudnyttelse og begrænse administrationen på By-, Land- og Kirkeministeriets område. Det foreslås, at beføjelsen til at fremsætte indsigelser mod kommuneplanlægning overgår fra ministeren for byer og landdistrikter til de enkelte sektorministre. Aflastningsområder uden for hovedstadsområdet og Grønt Danmarkskort skal udgå fra nationale interesser i kommuneplanlægningen. Samtidig vil ministerens pligt til at fremsætte indsigelser mod lokalplaner i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne ophæves. Derudover tilpasses det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning, og grundejerforeninger undtages fra krav om tilladelse ved erhvervelse af ubebyggede fællesarealer. Loven foreslås at træde i kraft den 1. marts 2025.

Partiernes stemmer

For (10)

Det Konservative Folkeparti Venstre, Danmarks Liberale Parti Liberal Alliance Moderaterne Dansk Folkeparti Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Radikale Venstre Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech Socialdemokratiet Socialistisk Folkeparti

Undlod (8)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Nye Borgerlige Alternativet Javnaðarflokkurin Sambandsflokkurin Siumut Inuit Ataqatigiit Enhedslisten