2025-01-23 #10113

Forslag til lov om uafhængige erklæringsudbydere vedrørende bæredygtighedsrapportering.

Med lovforslaget indføres der mulighed for, at andre end godkendte revisorer kan afgive erklæringer om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Erklæringer fra de uafhængige udbydere vil være sidestillet med erklæringer afgivet af de godkendte revisorer om bæredygtighedsrapportering, hvorfor det også følger af bæredygtighedsdirektivet, at uafhængige erklæringsudbydere skal underlægges tilsvarende krav, som stilles for revisorer, for så vidt angår afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Lovforslaget udgør en ny hovedlov, der fastsætter betingelserne for registrering og godkendelse af uafhængige erklæringsudbydere og vilkårene for udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering samt regler om offentligt tilsyn. Lovforslaget skal bidrage til at øge konkurrencen og give flere valgmuligheder for virksomheder, der skal udarbejde en bæredygtighedsrapportering. Endelig er det præciseret i lovforslaget, at alternative investeringsfonde (AIF’er) som følge af regnskabsdirektivet er undtaget fra kravet om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Dele af lovforslaget forventes at træde i kraft 1. februar 2025, mens andre dele skal træde i kraft senere.

Partiernes stemmer

For (5)

Venstre, Danmarks Liberale Parti Moderaterne Radikale Venstre Socialdemokratiet Socialistisk Folkeparti

Imod (5)

Det Konservative Folkeparti Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg Liberal Alliance Nye Borgerlige Uden for folketingsgrupperne - Lise Bech

Undlod (8)

Dansk Folkeparti Uden for folketingsgrupperne - Morten Messerschmidt Alternativet Javnaðarflokkurin Sambandsflokkurin Siumut Inuit Ataqatigiit Enhedslisten